Portræt af stresskonsulent Jeanne de Renouard

Derfor er mit logo en kolibri

Kolibrien kan noget helt særligt

Kolibrien er min absolut favoritfugl. Det har den været, siden jeg første gang så den spise nektar svævende i luften.

Hvorfor benytte kolibrien som logo til min virksomhed Mindful Energy, som har Trivsel i øjenhøjde – mindre stress som budskab og virke.

Kolibrien kan alt det andre fugle kan, men den kan også noget, som ingen andre fugle kan. Den spiser, imens den holder sig svævende, den kan flyve bag- og sidelæns, men den kan også gå i en dvalelignende tilstand.

Da jeg havde allermest at se til, havde jeg et travlt job, et meget sygt barn og en uddannelse, som skulle gøres færdig - samtidigt. Mit liv i overhalingsbanen hang ikke sammen med min livssituation – men jeg troede, at jeg kunne få det til at virke alligevel.

Jeg tænkte, at jeg kunne gøre som kolibrien; gøre det hele på én gang. Men jeg kunne ikke bakke baglæns og jeg havde ikke dvale knappen!

Bliver mænd ikke ofte drillet med, at de ikke kan multitaske, men de presser sig selv og forsøger alligevel? Og kvinder ser ud til at trives med at kunne multitaske; indtil de udmattet falder om – og måske har glemt sig selv undervejs.

For mig var det en tirsdag, at jeg gik ind til min daglige leder og sagde, at jeg lige tog en fridag i morgen, for jeg syntes ikke, at jeg havde det helt så godt.

Dagen efter blev dagen, hvor jeg mærkede efter og gik ned med stress.