Portræt af stresskonsulent Jeanne de Renouard

Stresskonsulent for dig, din virksomhed og din familie

Jeanne de Renouard

Min vision for mit virke er at løfte virksomheder og medarbejdere ud af en desværre al for høj stressbølge, som har ramt Danmark. Mindful Energys mission er at skabe trivsel på arbejdspladsen. Hjælpe medarbejdere, ledere og virksomheder til langt mere trivsel, mindre stress. Lige nu er der registreret 430.000 mennesker om dagen, som har stress symptomer. Jeg tror, at tallet er langt højere.

For 10 år siden mistede jeg selv fodfæstet, og jeg så det desværre slet ikke komme. Javist, så var hverdagen meget travl og krævede højt tempo, men da ikke mere end "normalt". Pludselig stod vaskepulveret i køleskabet, den varme gryde brændte sig fast i bordpladen og mine tanker kørte som en karrussel. Hurtigere og hurtigere, selv om natten.

Min arbejdsplads og min chef gik aktivt ind og støttede op med både professionel hjælp og meget vigtigt lydhørhed. Ved løbende at holde kontakt til virksomheden og støtte til at komme tilbage i mit eget tempo, var jeg topmotiveret til at komme tilbage til mine fantastiske kolleger og en arbejdsplads, som tog ansvar.

Mindful Energy er en stresskonsulent virksomhed med fokus på trivsel, mindfulness, meditation og yoga. Trivsel i øjenhøjde - mindre stress handler om at give dig indsigt og viden om, hvad der virker og ikke længere virker i DIT liv.

Som stresskonsulent hjælper jeg dig til balance og indre ro i respekt for DINE værdier.

Mindful Energy er udsprunget fra mine egne oplevelser med stress og udbrændthed. Med et liv som mor til et handicappet barn, et travlt job og kurser og uddannelser er mine erfaringer dyrt købte. Det er blevet min mission at videregive mine erfaringer om, hvad der har virket for mig, da jeg ikke længere ville nøjes med at leve et liv, der var ren overlevelse med pauser ind imellem i form af weekends og ferie.

I dag har jeg værktøjerne til at leve et liv i overensstemmelse og balance med, hvad jeg ønsker i mit liv, og hvad min krop, sjæl og sind kan holde til. Og ikke mindst værktøjerne til at genkende faresignalerne og stoppe op i tide, når stressen ind imellem viser tænder (for det vil den altid gøre). Alt det vil jeg gerne give videre til dig.

Yoga er en del af mine kompentencer som stresskonsulent

Jeg har altid beskæftiget mig med motion og fitness. Alt sammen gode pauser, et break fra trummerummen. Jeg tog endvidere en uddannelse som yogalærer, Kreativ Yoga® – det måtte da kunne give den tilstand af ro og afspænding, så jeg kunne slippe tankemylderet i mit hoved og spændinger og sitren i min krop. Og yoga er fantastisk, men det hjalp mig kun på den korte bane.

Billede af Yoga, mindfulness og meditation ved Mindful Energy

Jeg tog videre til USA og gennemgik et grundforløb i terapeutisk yoga, Svaroopa Yoga, som gik endnu dybere i kropsbevidsthed og mentale tilstande. Svaroopa Yoga praktiserede jeg i mange år hos Henriette Rosenberg, men undervejs gik jeg alligevel ned med stress - undrende.

Pokkers, så gik også jeg ned med stress

Lige som ”jeg havde styr på tingene”. Men vaskepulveret stod i køleskabet og en varm gryde brændte sig fast på bordpladen. Havde godt nok følt, at jeg var lidt lige vel hurtigt på aftrækkeren og opfarende – Bang, jeg gik ned med stress! Mig!

Så alle mine forsøg på at passe på mig selv og regne den ud, blev kun et plaster på såret, som hurtigt blev revet op igen, når godstoget med en hektisk liv, familie og ambitioner kørte videre mandag morgen.

Jeg tog undervejs i min søgen et psykologisk forløb, jeg tog et mentalt stress forløb, men først da jeg mødte op på et kursus, der tog hensyn til det hele menneske, virkede det.

Jeg følte mig genkendt og glad fra første dag, fik de mest fantastiske aha oplevelser og lærte, hvad min krop, ånd og sind kunne klare, og hvordan jeg skulle leve efter det, hvis jeg ville have daglig trivsel på kontoen.

Mindfulness er en kombination af både det fysiske og mentale med en livsanskuelse, som er så enkel, at det virker for alle.

Stresskonsulent med uddannelse som Mindfulness Advanced Practitioner

Jeg valgte selv at tage en uddannelse hos Mindfulness Akademiet® som Mindfulness Advanced Practitioner®, hvor de kombinerede undervisning i mindfulness med viden om forskningen i hjernens og kroppens påvirkning af stress - og vigtigst vejen ud af stressen. Endelig fandt jeg et helstøbt værktøj, hvor jeg kunne kombinere mine 20 års erfaringer og uddannelser i ét undervisningsforløb og én livsanskuelse, som matchede og respekterede mine indre værdier.

Kontakt mig gerne på telefon 2614 6065 eller skriv til mig her.